ideen bag

Boligprojekter i København

Ideen bag

 

REAL Projects er en københavner baseret projektejendomsmæglervirksomhed. Vi holder til huse i København, medarbejderne er selv fra København, og vi sælger kun projekter i København. Vi mener, at det er vigtigt at fokusere/målrette vores energi, og derfor holder vi os inden for Storkøbenhavn. Vi vil altid være så skarpe som overhovedet muligt, hvad angår pris, beliggenhed, målgruppe osv. Derudover vil vi altid sikre os, at vi har styr på, hvad der er til salg på ”vores” marked og i øvrigt være aktive og holde os opdaterede med kommunens planer, hvilke tendenser der rører sig i markedet og ikke mindst, hvilke typer boliger der er efterspørgsel på.

 

Salg af projektboliger er grundlæggende anderledes end salg af eksisterende boliger. Af åbenlyse grunde er der ikke noget at vise frem til køberne andet end visualiseringer og tegninger, og der er rigtig mange interessenter i et byggeprojekt, som betyder, at det er et utrolig dynamisk marked.

Vi er derfor også dynamiske!

 

Vi har ikke deciderede åbningstider, men er altid til at komme i kontakt med.

Vi sidder ikke fast på et kontor. Det er vigtigere for os, at vi kan tage hånd om potentielle købere med det samme og afholde møder, hvor kunderne ønsker det.

Vi er klar, når køberne er klar!

 

Derudover har vi fokus på, at en stor del af projektkøberne er lidt mere innovative og lidt mere krævende end gennemsnittet på boligmarkedet. Vi har at gøre med mennesker, som vil have lidt mere, end de kan få i dag. Vi er hele tiden omstillingsparate, for så vidt angår vores service og vores markedsføring. Vi er ikke bange for at gøre tingene anderledes, hvis vi tror på, det giver mening i en given sag.

 

REAL Projects tager afsæt i en traditionel ejendomsmæglervirksomhed og drager derfor også nytte af 28 års erfaring fra boligmarkedet generelt. Udover at være skarpe på selve projektsalgsmarkedet mener vi, at det er helt essentielt, at vi også har viden om, hvad der sker på det konventionelle ejendomsmarked. Mæglere, der sælger projektboliger, er ikke de samme, som sælger eksisterende boliger, og vi mener, det er vigtigt at bruge den enkelte medarbejders kompetencer bedst muligt. Men det er samtidig vigtigt at dele viden og løbende holde hinanden orienteret om, hvad der rører sig på begge markeder.

 

Kort fortalt: REAL Projects sælger projektboliger - og kun projektboliger - vi sælger dem kun i København. Vi er dedikerede sælgere, som sørger for, at vi fra overordnet side altid har overblikket over det samlede boligmarked i København. Vi arbejder innovativt inden for vores marked og er hele tiden omstillingsparate i vores ageren både i forhold til køberne og til markedet generelt.

 

 

 

 

 

 

REAL Projects ApS

Ålekistevej 84

2720 Vanløse

Kontakt os direkte:

 

  • Morten Strandgaard

Driftsansvarlig

Tlf. 26155207

morten@realprojects.dk

 

  • Martin A. Olesen

Ansvarlig for prissætning

Tlf. 40748755

martin@realprojects.dk

 

  • Kasper Christensen

Ansvarlig for salg

Tlf. 51900740

kasper@realprojects.dk

 

Copyright REAL Projects Aps © All Rights Reserved